Hvor langt rækker "Gratis"?
En dybdegående forklaring af hvad "Free Tiers" hos Cloudflare og Formspree egentlig betyder, og hvornår det måske bliver nødvendigt at betale.
Hvorfor benytter vi Free Tiers?
Hos StaticStudio bygger vi vores sider på topledende, global infrastruktur, hvor de store spillere
tilbyder meget generøse indgangsbilletter (Free Tiers). Disse udbydere bruger deres gratis planer
som en måde at få enorme mængder af startups og bureauer ind på platformen, fordi de ved, at 2% af
dem vokser sig til store enterprise virksomheder, der kan betale regningen for alle os andre.
For dig betyder det: Du får adgang til verdensklasse teknologi, fuldstændig gratis,
så længe din hjemmeside og dit produkt er inden for nogle (stadig enormt høje) grænser.
Cloudflare (Hosting & Sikkerhed)
Cloudflare hoster dine filer og leverer dem via deres Content Delivery Network. De beskytter samtidig din side mod DDoS-angreb. Deres Free plan er ekstraordinært generøs for statiske hjemmesider (Cloudflare Pages).
Hvad får du gratis?
- Ubegrænset båndbredde: Der er praktisk talt ingen grænse for, hvor meget trafik og hvor mange besøgende du må få. Du kan gå viralt uden at regningen stiger.
- 500 Builds om måneden: Hver gang vi retter i koden eller uploader nyt indhold, "bygges" siden (et build). 500 builds svarer til at vi kan lave ~16 opdateringer hver evig eneste dag måneden ud.
- Gratis SSL-Certifikat: Hængelåsen i browseren, som sikrer HTTPS, håndteres automatisk og fornyes uden omkostninger.
Hvornår rammer du grænsen?
For at en virksomhed rammer loftet hos Cloudflare Pages' gratis aftale, skal I enten være begyndt at
uploade voldsomme mængder video direkte til koden (hvilket vi undgår ved at bruge YouTube/Vimeo
embeds), eller foretage mere end 500 konstante website justeringer om måneden. Langt de færreste
virksomheder vokser nogensinde ud af Cloudflares gratis plan for statiske sider.
Formspree (Kontaktformular)
Fordi en statisk hjemmeside ikke har en database tilkoblet, bruger vi Formspree til sikkert at fange dine kunders henvendelser og sende dem direkte videre til din e-mailindbakke.
Hvad får du gratis?
- 50 formullaindsendelser pr. formular pr. måned: Du kan gratis modtage 50 henvendelser igennem kontaktformularen hver måned. Det nulstilles automatisk ved månedsskiftet.
- Spam-beskyttelse: Formspree filtrerer aggressivt spambots fra, så du slipper for skrammel i indbakken (virker bl.a. via integreret reCAPTCHA).
Hvornår rammer du grænsen?
Formspree er den tjeneste, du med størst sandsynlighed kan ramme loftet på først. Får du succes, og
begynder du at modtage over 50 varme kunde-leads via din formular hver eneste måned (svarende til
mere end to henvendelser pr. arbejdsdag i snit), så skal du opgradere din Formspree konto.
Bliver det aktuelt, er det kun en glædelig nyhed, da dit website dermed er en sund lead-generator!
Formsprees billigste betalte plan giver dig tusindvis af månedlige leads for under 100,- DKK om
måneden.