Salgs- og Leveringsbetingelser

Nedenstående betingelser regulerer fremstilling og levering af webløsninger fra StaticStudio i overensstemmelse med gældende dansk B2B-lovgivning.

Sidst opdateret: Februar 2026

1. Generelt & Anvendelsesområde

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle aftaler om køb af webløsninger, udvikling og rådgivning (herefter "Ydelsen") indgået mellem StaticStudio (herefter "Leverandøren") og erhvervskunder (herefter "Kunden"). Betingelserne udgør sammen med kundens ordre/tilbudsgodkendelse det samlede aftalegrundlag. Der er udelukkende tale om erhvervskøb (B2B).

2. Infrastruktur: Ansvar og Ejerskab for Tredjepartskonti

StaticStudio leverer statiske hjemmesider der bygger på cloud-teknologi. For at overholde gældende persondatalovgivning (GDPR) og sikre dig 100% uafhængighed, indvilliger kunden i følgende opbygning af infrastruktur:

  • Kundens egne konti: Kunden er forpligtet til at oprette sine egne konti hos Cloudflare (til lynhurtig hosting/CDN) og Formspree (til håndtering af formular-data, såfremt dette implementeres). Formålet er en de-centralisering af dataansvar, så personhenvendelser fra Kundens besøgende går direkte, sikkert og krypteret til Kunden selv.
  • Omkostninger: Langt de fleste sider kan afvikles på tredjepartsudbydernes "Free Tiers" Læs mere om gratis grænser. Overstiger Kundens trafik mængderne tilladt på disse, sker al fakturering fra tredjepart direkte mellem tredjepartudbyderen og Kunden. Leverandøren er ikke økonomisk eller teknisk ansvarlig for eventuelle overskridelser af disse grænser.
  • Ophør af samarbejde: Kunden bevarer fuld kontrol over sine konti hos Cloudflare og Formspree, og kan til enhver tid fjerne leverandørens administrationsadgang uden varsel, såfremt samarbejdet ønskes afbrudt efter den fulde levering.

3. Hosting og Vedligehold af Kildekode

For at fastholde en høj, kompromisløs standard af udviklingsmiljø, versionsstyring (version history) samt for at tillade nem tilbagerulning i tilfælde af fejl (roll-backs), hoster Leverandøren selve kodearkivet:

  • Kildekoden og hjemmesidens arkitektur opbevares og vedligeholdes permanent i et privat GitHub Repository (kodearkiv) ejet og kontrolleret udelukkende af StaticStudio.
  • Når en ændring godkendes, sendes koden automatisk til Kundens Cloudflare-konto, hvor hjemmesiden frigives (deployes).
  • Kunden skal være opmærksom på, at adgang til Leverandørens private arkitektur og GitHub ikke udleveres, medmindre der indgås fuld og formel aftale om skift af vedligeholder og migrering (overdragelse).

4. Ophavsret & Brugsret

Ophavsretten til generisk og fundament-kildekode (boilerplate og strukturelt design), som er udviklet af Leverandøren forud for opgaven eller som integreres på tværs af platforme, tilhører ubetinget StaticStudio.

Kunden erhverver ved fuld og endelig betaling af købesummen en uigenkaldelig, tidsubegrænset brugsret til den fulde frontend-løsning, det grafiske udtryk og layoutet (det kompilerede site som det fremgår på domænet).

5. Priser & Betalingsbetingelser

  • Alle priser er angivet i DKK eksklusiv moms.
  • Betaling for projektets design og opsætning er et engangsbeløb, som forfalder til netto kontant betaling 14 dage efter fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
  • Når Leverandøren anmoder om accept af det endelige design, er eventuelle yderligere ønsker at betragte som ekstraarbejde, og faktureres herefter med gældende timepris.
  • Ved forsinket betaling påregnes renter i henhold til rentelovens bestemmelser (morarente).

6. Fejl, Mangler & Reklamation

Kunden er forpligtet til at gennemgå og godkende Ydelsen straks efter levering. Er der fejl og mangler, som skyldes Leverandøren, skal kunden reklamere inden for en rimelig frist, typisk senest 8 dage efter overdragelse.
Leverandøren forbeholder sig retten til, ved berettigede mangler, at foretage afhjælpning (reparation af kode/design) frem for at meddele forholdsmæssigt afslag.

7. Ansvarsbegrænsning

Leverandøren er ikke erstatningsansvarlig over for Kunden for noget indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tidstab, tabt fortjeneste, tab af data, mistet goodwill, eller tab forbundet med tredjeparters systemnedbrud (herunder nedetid på kundens egen Formspree- eller Cloudflare-konto).

Leverandørens samlede erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder, uanset ansvarsgrundlaget, overstige det samlede fakturerede beløb (excl. moms) for det projekt og den ydelse, som kravet vedrører.

8. Lovvalg & Værneting

Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med denne aftale, og som ikke kan løses i mindelighed gennem forhandling parterne imellem, skal afgøres efter dansk ret. Tvisten skal anlægges ved de almindelige danske domstole ved Leverandørens værneting som første instans.

Tilbage til forsiden